SøgSitemapPrintsideKontakt www.djs.dk

Sparekassen som aktiv medspiller

Sparekassen er en aktiv medspiller ved masser af lokale aktiviteter

Selv om finanskrisen de seneste år har ageret bremseklods for mange initiativer rundt omkring i samfundet, så støtter Den Jyske Sparekasse med stort set uforandret styrke de gode formål og de mange klubber og foreninger i vores markedsområde.

Synlighed i lokalområderne
Der er selvfølgelig forskel på størrelsen af de enkelte sponsorater, men det er stadig meget vigtigt for sparekassen at være synlige i de områder, hvor vi har filialer. Eksponeringen i tv, i radioen og på Internettet er med til at sætte Den Jyske Sparekasse på landkortet og skabe opmærksomhed overfor både nuværende og potentielle kunder.

Respekt for de små
Det er meget vigtigt at pointere, at breddeidrætten og de små specialforeninger altid vil lægge sparekassens hjerte nær, og de kan helt sikkert også i fremtiden regne med støtte fra Den Jyske Sparekasse.

Fodboldsamarbejde
I det følgende fortæller Holger Heldbo fra Gadbjerg om samarbejdet i forbindelse med den årlige ungdomsfodboldturnering Flextra Cup - og om hvordan det fælles engagement skaber glæde i klubberne og i sparekassen.

Flextra Cup
”Fodboldklubberne i Gadbjerg og Givskud har nu i 3 år afviklet det årlige indendørsfodbold stævne Flextra Cup for børn og unge i alderen fra 7 til 18 år,” forklarer Holger Heldbo. ”Den Jyske Sparekasse er hovedsponsor for stævnet, der hvert år involverer over 200 hold eller op imod 1400 deltagere.”

Den flexible ungdomskonto
Flextra Cup er navngivet efter Den Jyske Sparekasses ungdomskonto som hedder en Flextra Konto. ”For fodboldklubberne er det af afgørende betydning at have en lokal hovedsponsor, der med sit sponsorat kan være med til at gøre en forskel for de mange deltagere. For sparekassen er det væsentligt at kunne gøre reklame for et af de produkter, som henvender sig til målgruppen. Det er vel det, som på moderne dansk kaldes en win-win situation,” fortæller Holger Heldbo.


bold
Til fodbold med sparekassen

Gaver til alle
Sponsoratet sikrer, at alle deltagere får en erindringsgave med hjem, enten i form af en medalje, som de små årgange sætter pris på, eller et lækkert håndklæde, som de lidt ældre kan have glæde af, når de dyrker sport. Dermed signalerer hovedsponsoren for såvel lokalbefolkningen, som for deltagerne, at man gerne tager et socialt ansvar, og støtter idrætsklubber med fokus på breddeidræt.

Mange involverede
”Det årlige fodboldstævne samler ikke kun mange deltagere fra store dele af Jylland, det involverer også mere end 100 frivillige lokale ledere, som er med i alt fra planlægning til afvikling af stævnet. Også her støtter sparekassen,” slutter Holger Heldbo.