Måske kan du få mere til rådighed, ved at refinansiere din bolig
Et gammelt ordsprog påstår med rette, at det er svært at spå om fremtiden. På samme måde er det med de stigende og faldende renter på boligmarkedet. Derfor er det også umuligt at give et skudsikkert bud på, hvordan renten vil være om et, to eller tre år.
Hvad kan boligejerne så gøre?
Alt efter temperament - og risikovillighed - findes der en masse forskellige muligheder på markedet i dag, og du kan få sammensat din boligfinansiering stort set som du gerne vil have den. Selvfølgelig med udgangspunkt i din økonomiske situation.
Har du mon det helt rigtige kreditforeningslån i din bolig?
Måske – måske ikke. Det kan meget vel være, at din dagligdag har ændret sig, siden du optog dine nuværende kreditforeningslån - og renten har næsten helt sikkert! Det kan også sagtens være, at du ønsker at ændre i dine prioriteringer i forbindelse med opsparing i boligen og frigøre nogle midler til f. eks rejser eller anskaffelse af forbrugsgoder.
Uden sikkerhedsnet eller sikret med både livrem og seler?
Renten er meget lav i øjeblikket og det betyder attraktive lånemuligheder. Har du f.eks. et 6 % eller 7 % fastforrentet lån vil du kunne opnå betydelige besparelser ved at konvertere til enten et variabelt forrentet lån eller til et 5 % fastforrentet lån.
Få loft over rentestigninger - uden at miste fordelen ved fremtidige rentefald.
Det sikre ”kort” er naturligvis de fastforrentede lån, hvor du kender de månedlige indbetalinger på forhånd, men det er faktisk muligt at få gavn af den lave rente uden at spille hasard med privatøkonomien. Lige nu tilbydes et BoligXlån med renteloft. Renten er p.t. 1,93 %, og det indbyggede rentemaksimum gør, at renten ikke kan overstige 5 % - foreløbig frem til den 1. januar 2018.
Gode råd til boligejere
Renten følger med nedad igen!
Der er flere fordele ved et Totalkredit lån med renteloft:
• Du kan vælge at have en afdragsfri periode tilknyttet lånet
• Renteloftet beskytter dig mod store rentestigninger i perioden
• BoligXlånet tillader også, at renten falder igen.
Hør mere om dine muligheder
I Den Jyske Sparekasse kan vi helt sikkert hjælpe dig - uanset om du har din bolig finansieret igennem os eller måske ønsker at få det. Vi tilbyder naturligvis også forsikringer, pensionsordninger og alt det, du iøvrigt behøver for at få overblik og overskud.