The Dubliners vender endnu engang tilbage til Danmark for at give koncert i foråret 2010. Bandet, som har bevæget sig godt ind i sit femte årti som aktive musikere, er stadig for mange synonymt med irsk folkemusik.
Det har bandet været siden 1962, da det begyndte en mangeårig karriere på en lokal pub i Dublin. Igennem årene har The Dubliners haft både op- og nedture, men gennem det hele har musikerne formået at holde fast i deres musikalske, irske rødder.
Det er ganske imponerende, at The Dubliners i 2012 kan fejre 50 års jubilæum. Medlemmerne af bandet er ikke længere årsunger, og der har i tidens løb været nogen udskiftning i besætningen.
Ikke desto mindre er The Dubliners stadig utroligt populære i Danmark. Foruden hyppige besøg i Danmark turnerer bandet i lande som England, Tyskland, Holland, Belgien og Sverige.
The Dubliners - still going strong
Musikhuset Esbjerg - 25. april kl 20.00
Normalpris kat. A/B kr. 345,-/295,-
Segl pris kr. 295,-/245,-
Billetbestilling på tlf.: 7610 9010